Pleje og hjælp på Kristrupcentret

Få et overblik over de forskellige former for pleje og hjælp, vi tilbyder på Kristrupcentret.

Når vi skal vurdere dit behov for pleje og hjælp, kigger vi på, hvilken pleje og hjælp du får, inden du flytter ind på Kristrupcentret. Derudover taler vi om dit behov for pleje og hjælp ved et besøg hjemme hos dig, inden du flytter ind på Kristrupcentret.

Vi vurderer dit behov for pleje og hjælp løbende.

Du kan få hjælp til personlig pleje, herunder:

  • af- og påklædning
  • sengeredning
  • bad
  • hudpleje
  • at gøre dig i stand
  • brug af hjælpemidler
  • middagshvil
  • toiletbesøg.

Der er en sygeplejerske tilknyttet Kristrupcentret, så du kan få sygepleje, hvis du har brug for det.

Sygepleje kan f.eks. være:

  • forebyggende sundhedsoplysning og rådgivning
  • inkontinenspleje
  • medicinering
  • pleje ved alvorlig sygdom
  • psykisk pleje og omsorg
  • behandlingsforløb
  • sondemad
  • sårpleje
  • undersøgelser.

Hvis du er tilmeldt fuld forplejning, får du alle dine måltider serveret. Du kan enten få måltiderne serveret i din egen bolig eller i vores fælles spiserum - du bestemmer selv.

Hvis du ikke er tilmeldt fuld forplejning, kan du få hjælp til at tilberede og anrette din mad, spise og rydde op efter måltidet.

På Kristrupcentret har vi personale, som er blevet undervist i kost og ernæring. De kan give dig gode råd og lave en ernæringsplan, som passer til dit behov.

Du kan få hjælp til rengøring i din bolig hver 14. dag. Rengøringen kan omfatte følgende opgaver:

  • støvsugning
  • gulvvask
  • aftørring af støv
  • skift af sengetøj
  • rengøring af håndvask, toilet, badekar og øvrigt inventar på badeværelset
  • rengøring af køkkenbord og hårde hvidevarer (udvendigt)
  • afrimning/aftørring af køleskab og fryser.

Personalet vasker dit tøj i et fællesvaskeri. Personalet kan også hjælpe med at tørre tøjet, lægge det sammen og lægge det på plads.

Du vil normalt få vasket tøj hver 14. dag i forbindelse med rengøring.

Du kan få hjælp til indkøb, hvis du eller dine pårørende ikke kan købe ind selv.

Personalet hjælper dig med at bestille dagligvarer fra en butik, som kan levere varerne til dig. Derudover kan personalet også hjælpe dig med at sætte varerne på plads.

Vi har en fysioterapeut på Kristrupcentret, som vurderer dit behov for hjælpemidler og bestiller dem hjem til dig.

Personalet vurderer, om du er berettiget til og kan betjene et nødkald.

Du kan f.eks. få et nødkald, hvis du:

  • er bevægelseshæmmet og har brug for personlig hjælp til f.eks. toiletbesøg og/eller at komme i og op af sengen
  • er i risiko for at falde
  • har brug for hjælp til at administrere medicin.

Hvis du får brug for bleer, vil plejepersonalet kontakte en kontinenssygeplejerske. Kontinenssygeplejersken vurderer, om der kan gives en blebevilling.

Du beholder din egen læge, når du flytter ind på Kristrupcentret.

Personalet kan hjælpe med at bestille tid og transport til lægen.

Du beholder din sædvanlige tandlæge, når du flytter ind på Kristrupcentret.

Personalet kan hjælpe dig med at bestille tid og transport til tandlægen.

Hvis du af helbredsmæssige årsager ikke kan besøge din sædvanlige tandlæge, kan du blive tilmeldt omsorgstandplejen. Det betyder, at en tandlæge kommer til dig på Kristrupcentret. Personalet kan hjælpe med at tilmelde dig til omsorgstandplejen.

Du kan beholde din sædvanlige frisør, når du flytter ind på Kristrupcentret, hvis du er i stand til at blive transporteret dertil.

Personalet kan hjælpe med at bestille tid og transport til frisøren.

Personalet kan også oplyse dig om frisører, som kan komme på centret.

Du kan beholde din sædvanlige fodterapeut, når du flytter ind på Kristrupcentret, hvis du er i stand til at blive transporteret dertil.

Personalet kan hjælpe med at bestille tid og transport til fodterapeuten.

Personalet kan også oplyse dig om fodterapeuter, som kan komme på centret.