Økonomi når du bor på Kristrupcentret

Få et overblik over husleje og øvrige udgifter, du vil have som beboer på Kristrupcentret.

Der er særligt gunstige regler for boligstøtte for beboere på ældrecentre. På Kristrupcentret er huslejen på mellem ca. 5.500 og 7.300 kr. pr. måned, men i mange tilfælde kan boligstøtte dække mere end to tredjedele af huslejen.

Hvad du kan få i boligstøtte afhænger af boligens størrelse, huslejen og din årlige indtægt. Hvis du er stærkt bevægelseshæmmet (f.eks. hvis du bruger kørestol), vil du kunne få mere i boligstøtte.

Boligstøtten kan du selv beregne. Du skal være opmærksom på, at den beregning, du selv laver, kan være noget usikker. Udbetaling Danmark beregner den endelige boligstøtte.

Udover husleje er der udgifter til forbrug og evt. fuld forplejning. Prisen for fuld forplejning er 4.113 kr. pr. måned.

Du skal også betale indskud for boligen. Indskuddet afhænger af boligens størrelse. Det er muligt at ansøge om lån til indskuddet.

Fuldmagt

Når du flytter ind på et ældrecenter, er det en rigtig god idé at få oprettet en fuldmagt, så en af dine pårørende eller personalet på ældrecentret kan hjælpe med at administrere din økonomi, hvis du ikke længere selv er i stand til det.

Du kan kontakte din bank for at høre om mulighederne for at lave en bankfuldmagt.

Du kan også vælge at lave en fuldmagt, som giver mulighed for mere end at administrere din økonomi. Læs om fuldmagter på borger.dk.