For pårørende
Læs om vores forventninger til pårørende, kontakt mellem pårørende og personale, og hvordan du kan følge med i vores aktiviteter.
Forventninger til pårørende
Inden indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren med:
- at få underskrevet og sendt lejekontrakten
- at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
- at betale indskud og den første måneds husleje
- at bestille en flyttebil eller lignende
- at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
- at melde flytning.
- at aftale med personalet på Kristrupcentret, hvornår og hvordan indflytningen skal foregå.
Under indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren på plads i boligen, herunder:
- sætter møbler på plads
- hænger billeder, gardiner og lamper op
- lægger personlige ejendele på plads
- hjælper med at indrette boligen.
Efter indflytning
Vi vil gerne have, at du:
- deltager i en indflytningssamtale ca. en til to måneder efter indflytning
- hjælper beboeren med at administrere sin økonomi
- hjælper beboeren med indkøb.
Kontakt til personalet
Beboeren har to kontaktpersoner. Hvordan kommunikationen mellem dig og kontaktpersonerne skal foregå, aftaler vi ved indflytningen eller indflytningssamtalen.
Følg med i aktiviteterne på centret
Vi udsender løbende nyhedsbreve til beboere og pårørende. Du kan modtage vores nyhedsbrev på mail, hvis du giver centerlederen din e-mailadresse.
Der hænger altid en arrangementskalender i forhallen. Du kan også se information om arrangementerne på vores infoskærm på centret.