Hjælp til indkøb

Du kan få ugentlig hjælp til bestilling af dagligvarer, hvis du eller dine pårørende ikke kan klare det selv.

Denne form for hjælp omfatter information om butikker med et rimeligt varesortiment og gratis udbringning, valg af varer og bestilling, modtagelse, udpakning og at sætte varer på plads.

Du skal vælge en butik, hvor du kan oprette en konto/regning, som du eller dine pårørende kan betale.

Kun i ganske særlige tilfælde kan der hentes varer i butikker, f.eks. i forbindelse med udskrivning fra sygehus.