Frivillighed

Som frivillig får du mulighed for at gøre en forskel for de ældre i Randers Kommune. På Kristrupcentret er frivillige en del af hverdagens aktiviteter.

Som frivillig kan du skabe "stjernestunder", som typisk er sjove, hyggelige og sociale oplevelser, der gør en stor forskel for de ældre i hverdagen.

Du får hverken løn eller gaver for dit arbejde som frivillig. Til gengæld får du mulighed for at møde en masse rare og spændende mennesker og hjælpe dem til en lidt lettere og sjovere hverdag. Derudover får du løbende mulighed for at deltage i gratis kurser.

Du er velkommen til at kontakte centerlederen, hvis du ønsker at blive frivillig eller vil høre mere om frivillighed. Vi kan altid bruge frivillige, ligegyldigt om du kan komme ofte eller sjældent. Som frivillig kan du evt. tilbyde gåture, højtlæsning og eftermiddagskaffe eller måske noget helt fjerde.

Har du lyst til at være frivillig, så læs mere på siden Bliv frivillig.